Work Information
| Publisher |
Wilhelm Hansen |
Category |
Chorus a cappella / Chorus plus 1 instrument |
| Year Composed |
2000 |
Duration |
12 Minutes |
| Chorus |
SATB chor |
Availability |
Sale from Musicroom or Music Dispatch Explain this... |
| Discography |
Here... |
|
Customers for the world except the UK, Australia, and New Zealand
|
Customers within the UK, Australia, and New Zealand
|
Buy from
|
Buy from
|
| Full Score(s): |
KP01060 |
Full Score(s): |
Not available |
Programme Note
Som en forårsmorgen ved en lille sø fuld af fuglesang kan 'ligne ren idyl', forekommer også Pia Tafrup's digt Mytisk Morgen ved første øjekast at skildre denne idyl. Men bagom den - i mange tempi - vibrerende livfuldhed lurer hvert øjeblik døden: 'selv midt i dagens hilsen lå et afskedsstik'. Også den udspekulerede ondskab som mennesket kan tilføje naturens ubønhørlige lov er udtrykt - når fuglesang fra træer pludselig fremstår 'som hjerter spiddet varme på en krog'. Digtet er en myte om døden midt i livet. Myten udsiger i fortællende form det der er sandt til enhver tid. Og det er et næsten svimlende spektrum af 'tider' i Mytisk Morgen: fra ubegribeligt hurtige (skingre lyn), over celle-tid ('hvor sæden møder ægget'), til dyrenes nutid (når 'fugle steg mod himlen - eller sang'), menneskets psykologiske tid, og til årstiders og planters lige så ubegribeligt langsomme bevægelser (da 'anemoner sneg sig ned ad skrænten..'). Det er foreningen af dette digtunivers' mange tidsdimensioner med en kerne af ro ('fuld af evig tid') og dets slægtsskab med mangestemmig musik som har inspireret mig til 'Mytisk Morgen' for 12-stemmigt kor, og basklarinet. I foreningen af det højt-nuancerede, koriske spektrum med basklarinettens forfinede over-toniske mysterier har jeg søgt dén 'tredje klang', der kunne rumme såvel en 'vild og gådefuldt troskyldig leg' som den 'død der fandtes overalt'. 'Mytisk Morgen' er komponeret til og tilegnet Ars Nova og Jens Schou, hvis opdyrkning af basklarinettens overtonespektrum i høj grad var medvirkende faktor til kompositionens iværksættelse. 'Mytisk Morgen' - sammen med 'Frostsalme' (1976 mit længste korværk hidtil - bygger på en række temaer og motiver, som jeg siden 'destillerede' i et strofisk, overvejende homofont (og kortere) acappella-søsterværk 'Morgenmyte' (over samme digt), bestående af 3 varierede dobbeltvers (1-2, 3-4, 5-6), afsluttende med et særskilt (7.) vers. De to værker - henhv. Strofisk fortællende og gennemkomponeret panoramisk - kan opføres separat; opførelse af begge tonesætninger (Morgenmyte, Mytisk Morgen) på samme koncert giver mulighed for en - forskellig belyst - fordybelse i det fortættede poetiske univers. Per Nørgård, oktober 2000.
|
|
|
|